PEST-metoden er en strukturmodel, der identificer fire områder i forretningens omverden, som man skal holde øje med:
Politiske (dansk og international lovgivning, myndighedsbeslutninger, branche- og arbejdsmarkedsaftaler)
E(ø)konomiske (nationaløkonomiske faktorer som for eksempel prisudvikling, forbrugerforventninger, vækst i bruttonationalprodukt)
Sociale (forbrug, adfærd, demografisk udvikling, social ansvarlighed)
Teknologiske (digitalisering, mobil, bio-science)
Det er vigtigt at prioritere sin tid og starte med at holde øje med nogle enkelte kilder – løbende vurdere værdien af information fra disse kilder – udskifte kilder til mere relevante informationsgivere efterhånden som du opnår erfaring.
SÅDAN GØR DU TRIN-FOR-TRIN:
INDSAMLING AF INFORMATION
Start med at undesøge hvor du kan finde relevant information: Her er et par eksempler på kilder til information:
Politiske: Brancheorganisation, resort ministerium, kommune (erhvervs/miljøområde),
Økonomiske: Brancheorganisation, publikationer fra bank, revisor, Danmarks Statistik
Sociale: Brancheorganisation, Danmarks Statistik, evt abonnement på trend-publikationer (fx pej-gruppen, retail institute, institut for fremtidsforskning)
Teknologiske: Abonnement på pressemeddelelser fra f.eks. Danmarks Teknologiske Institut, Force Technology, DTU mv.
Informationsstrømmen til at danne sig et billede af en forretnings omverden er selvfølgelig forskellig afhængig af bl.a. hvilken branche man er i. Det vigtigste er at få startet en systematisk informationsindsamling og så korrigere den efterhånden som man får erfaring med hvilke informationer, der er relevante.
INDHOLDSANALYSEN
Indholdsanalysen af de konstante informationer kan så foretages ved hjælp af en indikation af betydningen, fx i en kategorisering i
– Røde faktorer (med direkte og afgørende indflydelse, som kræver tilpasning i virksomheden)
– Gule faktorer (elementer, der skal holdes øje med, og som på sigt kan få væsentlig betydning)
– Grønne faktorer (elementer med lettere konsekvenser, der ikke har afgørende indflydelse, men som kan rumme potentialer for egen eller konkurrenters virksomhed.)
HANDLING
Når du har fundet din relevante kilder og analyseret alle informationer, er det tid til at kategorisere al informationen i hhv. muligheder og trusler, som du så kan anvende i dit videre arbejde med udvikling af din forretning.
Mulighederne i omverdensforandringer kan nærmere udforskes og bearbejdes gennem innovationsværktøjer (fx scenarie bygning) mhp forretningsvækst.
Truslerne i omverdensforandringer kan nærmere bearbejdes gennem risikoanalyser (risikosvar f.eks. flygt, del eller afvend) med henblik på et forsvar af forretningens eksistensvilkår.
Mulighederne og truslerne kan også du senere anvende under Fase 3: Identificér de vigtigste indsigter i dit arbejde med værktøjet SWOT.
SVÆRHEDSGRAD:
DELTAGERE:
1-2
ANSLÅET VARIGHED:
3-6 timer i opstart.
Bør opdateres med faste intervaller (årligt/halvårligt/kvartalsmæssigt)
MATERIALER
Computer, internet, netværk
TIPS & TRICKS
*
Man kan bruge hele dagen (og natten med) på at holde sig orienteret. Tricket er at definere nogle få centrale nøgleoplysninger, som man følger over tid.
*
Frasorter ikke-relevante informationer. Udnyt egen læringskurve for hvilke informationer, der er de bedste.
*
Need-to-know er ikke det samme som nice-to-know, når det gælder informationsindsamling. Fokuser på needs.
*
NEXT STEP
Vælg et VÆRKTØJ for at komme videre i dit arbejde med AKTIVITETEN: Trends og tendenser.
ELLER…
Vælg en AKTIVITET for at komme videre i dit arbejde med SPØRGSMÅLET: Hvordan ser min omverden ud?
Kildehenvisning:
Skydeskivemodellen: © Moderne Markedsføring – Ole E. Andersen, Svend Hollesen, Poul K. Faarup, Steen Olesen & Henrik Brask – Hans Reitzels Forlag 2016
SE HELE RR TOOLBOXEN
