Hvordan forbedrer jeg kundeoplevelsen i min butik?

Der er ”fundamentals”, som stikker dybere, og som bør være på plads, for at butikken ”spiller”. Det kan være, at butikkens problemer skyldes en mangel på gode produkter, en mangel på konkurrencedygtige priser eller en utilstrækkelig markedsføring. Men selvom mange butikker har godt styr på disse ”fundamentals”, så virker det som om, at der mange steder ikke er tilstrækkelig fokus på kundens indkøbsoplevelse. Det virker som om, at der uden på de ”klassiske handlingsparametre” skal bygges et lag op, som alene retter sig mod kundens samlede indkøbsoplevelse, som i den tid vi lever i, bør være et helt centralt omdrejningspunkt.

I forbindelse med Retail Reinvented projektet på Cphbusiness har vi arbejdet praksisnært sammen med mange detailvirksomheder omkring udvikling af bedre indkøbsoplevelser. Undervisere og studerende har dykket ned i den oplevelsesøkonomiske værktøjskasse og fundet teorier og modeller frem – ofte fra andre fagområder end klassisk ”retail”. Vi har evalueret metoder og resultater, og på den baggrund indkredset brugbare aktiviteter og værktøjer, som vi håber vil inspirere dig til at udvikle bedre indkøbsoplevelser i din butik. Vores arbejde er der kommet ”De 8 oplevelsesparametre” ud af, som er dem, vi vil anbefale dig at fokusere på.

NEXT STEP
Vælg en AKTIVITET for at komme videre.

SE HELE RR TOOLBOXEN